Bitcoin Børs

Jeg har efterhånden brugt en hel del børser, og her er mine erfaringer.

Opsumering

Kort fortalt, så anbefaler jeg disse to børser, såfremt du ønsker at handle mellem Euro og Bitcoin:

Har du ikke brug for at handle mellem andet en cryptovalutaer (fx. indsætter Bitcoins og købe alle mulige andre slags coins for dem):

Bitcoin Børs – Euro/BTC

GDAX (Coinbase)

GDAX er efter min mening den bedste platform pt., hvis du ønsker en børs, hvor du kan indsætte Euro og handle Bitcoin for dem.

  • Meget hurtig oprettelse (via Coinbase-app’en tager du fotos af kørekort, pas mv., og jeg blev godkendt indenfor 5-15 min.).
  • Lækkert interface, specielt hvis du er til day trading.
  • Responsiv og hurtig børs.
  • Lave gebyrer.

Eneste to minusser jeg har er:

  1. Jeg har oplevet er, at der kan være forsinkelser på Bitcoin hævninger. Men ikke noget graverende.
  2. Man mangler virkelig en app, selvom deres web-interface er rimelig OK fra mobilen.

BitStamp

BitStamp er en super lækker børs, hvis du ikke ønsker at day trade. Børsen er mere “simpel” at bruge, og klart den jeg anbefaler til alle, der på en billig måde ønsker at købe eller sælge Euro for Bitcoins.

Der er mulighed for at lægge limit ordrer, og mere avancerede ordre. Men det vil de fleste almindelige bitcoin-købere aldrig få brug for.

  • Relativ hurtig oprettelse (en lidt længere svartid på godkendelse af kørekort, pas mv. end GDAX, men klart bedre end så mange andre børser).
  • Super simpelt interface – virkelig det bedste, hvis man ikke har behov for at sidde og day trade.
  • Lave gebyrer.
  • God app, til når man er på farten.

Har intet negativt at sige om BitStamp.

Kraken (anbefales ikke)

Kraken er “the grand old man” og kendt for at være en af de største og mest velrenommerede børser i Europa. Det var da også Kraken jeg anbefalede førhen, indtil midten af 2017, hvor deres service simpelthen blev for dårlig:

  • Gang på gang oplever man, at ens ordre ikke kan gå igennem.
  • Ordrer bliver afvist af forskellige tekniske grunde hele tiden.
  • Ordrer går “måske” igennem – og man må tjekke ordrebogen for ikke at lave dobbelt ordre.
  • Usandsynlig langsom hjemmeside.

Kraken har virkelig skuffet mig. Deres trading engine har store kapacitetsproblemer (2017, 2. halvår) og jeg er “out of here for good”.

De havde et ok lækkert interface, men det har altid været for langsomt – og helt ærligt, så ligner det et bip-bip-spil fra 80’erne. Fair nok, det kan jeg faktisk godt lide, men når deres kerneområde (trading engine) ikke virker, så er det simpelthen for mange penge man mister på, at ens ordrer ikke går igennem.

Jeg kan ikke anbefale kraken.

Bitcoin Børs – kun crypto

Har man ikke brug for at veksle fra fiat (Kroner, Euros osv.), så er kan jeg anbefale to børser – mest fordi, at det er de eneste jeg har kendskab til.

Bitfinex

Bitfinex har jeg ingen erfaring med at handle på, dette har en del af mine bekendte dog. Jeg benytter til gengæld Bitfinex til at låne mine bitcoins ud, og på den måde tjente renter på min formue.

Det jeg hører er positivt – og det der tiltrak mig i sin tid var, at de ved forskellige hardforks har tilbudt at handle på futures. Dette kan være en fordel, hvis man ikke tror på, at den nye fork vil stige mere, end hvad folk handler den til som en future.

Opdatering: Nu kan Bitfinex også tage imod Euro deposits (altså, man kan overføre Euros til sin konto på børsen).

HitBTC

Denne børs har jeg heller ikke handlet på, men jeg kender igen en del, som har erfaring med HitBTC.

Når man sidder på deres platform opdager man, hvor relativt avanceret et layout de tilbyder. Dette sammenholdt med, at de tilbyder handel med utroligt mange alternative coins (og ofte er hurtigt ude, når en ny coin opstår) gør, at det faktisk ikke er noget dårligt bud på en god børs.

Ulempen er klart, at man ikke kan indsætte Euros – til gengæld skal man ikke igennem en langsommelig oprettelsesproces med indsendelse af pas, kørekort, utility bill mv.

 

2 replies
  1. Henrik Toft
    Henrik Toft says:

    Hej Martin,

    har du erfaring med hævninger (crypto til kontant), da f.eks. Bitstamp har en del negative anmeldelser når man vil have sine penge ud igen?

    • tychsen
      tychsen says:

      Hej Henrik – ja. Jeg har aldrig haft problemer med BitStamp.

      Men jeg kender til folk, som har problemer med, at deres bank ikke vil modtage beløb fra BTC-børser. Efter min erfaring, så er det med at få oprettet sig i en dansk bank, der er BTC-venlig (har hørt godt om SAXO Bank) – eller få oprettet sig hos en oversøisk bank, der tillader kunder fra andre lande. Her kan jeg anbefale Monese, som er en online bank, der accepterer danskere.

      Du opretter dig, og indenfor få timer har du en EUR-konto i Monese (som er en engelsk bank).

      Scan her, så får du €5 (og jeg får €10) til at starte op på:

      Monese - Online Banking

Kommentarer er lukkede.