Bitcoin fees i December 2017

Bitcoin er for alvor kommet på alles læber – selv min mekaniker har hørt om de der “bitcoin-aktier” 🙂 Det er jo dejligt – men medfører et massivt pres på bitcoin-netværket, hvilket får transaktionsomkostningerne til at skyde helt i vejret. Omkring jul skulle man betale ca. 150-450  DKK (>800 sat/byte) for en overførsel, hvis man vil have sin overførsel igennem indenfor 10-30 min.

Det er blevet dyrt at overføre bitcoins

Det er blevet rigtig dyrt at overføre bitcoins, som følge af den enorme popularitet og mass adoption, der er ved at ske i disse dage, uger og måneder.

Men det behøves ikke være så negativt alt sammen. Jo, lige nu og her, er det da træls at skulle betale så meget for en overførsel, men det medfører nogle gode ting:

  • Folk og udviklere bliver bevidste om, at netværket har nået sin nuværende grænse.
  • Dem der udvikler wallets er mere motiveret til at understøtte SegWit-overførsler.
  • Dem der arbejder på lightning-netværket, er mere motiveret til at udrulle det til main net.
  • Nuværende og fremtidige bitcoin-udviklere motiveres til at udtænke endnu flere smarte måder, hvorpå netværkets kapacitet kan udvides.

En af løsningerne er Lightning Network

Ved hjælp en teknologi kaldet Lightning Network (LN) kan transaktionsomkostningerne gå mod 0 og overførselshastigheden er stort set øjeblikkelig.

Teknologien går ganske enkelt ud på, at man flytter de enkelte betalinger ud af blockchain (off chain) og udfører dem i betalingskanaler i LN. Med et passende interval lukkes kanalerne, og kun differencen skrives ned i blockchain. På den måde kan Bitcoin-netværket pludselig håndtere flere transaktioner, da alle mikrobetalingerne sker off chain.

LN vil ikke være den eneste løsning på Bitcoins kapacitetsproblemer – men det er en af dem, der sammen med en række andre teknologier kan give bitcoin samme kapacitet, som de etablerede betalingsnetværk (VISA/MasterCard).

Prøv selv at foretag en mikrobetaling (med denne wallet) på denne demo-side: starblocks.acinq.co.

Starblocks Lightning Network demo

Starblocks Lightning Network demo